Opdateret: 05-04-2016

SavBladet.dk

Hvordan spiller man på sav?




Gå til Sidetop

Hvordan spiller man på sav?

Højrehåndet eller venstrehåndet, det er kun et spørgsmål om at "spejle" beskrivelsen, men udover hvilken hånd er der flere måder at spille sav på. Nogle sidder og andre står. Nogle holder savens håndtag fast mellem benene ved muskelkraft, andre spænder det fast og atter andre har en speciel holder, som står på gulvet. Nogle styrer bladet med tryk af tommelfingeren hvor andre bruger "værktøj" til dette. Og endelig når det gælder bueføring er der "trækkerne", der kun har kontakten mellem bue og blad i en opadgående (trækkende) bevægelse og "combierne" der både bruger nedadgående (skubbende) og opadgående bue-blad kontakt.

Den følgende beskrivelse tager udgangspunkt i hvordan jeg selv spiller: Højrehåndet, benholdt, tommelfingerstyret og trækkende

At holde på buen:
Der er forskellige måder til alle ting i savspil.
Sådan holder jeg på buen.

  • Tommelfingeren på froschen
  • Pegefingeren bag stokken
  • de to næste fingre anbragt mellem stokken og hårene, hvilende på hårene

    På denne måde føler jeg at jeg har fuld kontrol over buen. Den kan ikke falde fra mig, og med fingrene mellem hår og stok mener jeg at have føling også med savbladet.
  • At holde og bøje saven (Under udarbejdelse):
    Sådan holder jeg saven.

  • Venstre fod solidt plantet på gulvet
  • Højre fods forfod på gulvet, ud for venstere fods hæl, mellem 1/2 og en hel fod imellem fødderne.
  • Yderste del af savens håndtag ind under højre underben.
  • Saven hviler henover venstre ben
  • Venstre hånds tommel trykker ned, yderst på bladet
  • de 2 næste fingre som en krog ned under bladet, hvor de trækker op

    Højre ben kan nu med forfoden på gulvet, vippes op og ned; Dette bruges vanligvis til at lave "vibrato" med.

  • At lave lyd med buen:
    Under udarbejdelse
    At øve:
    Det, med en bue på en sav at lave lyde, er altså ikke svært. Den store "hemmelighed" i savspil er, som i så mange af livets forhold, øvelse (nu lyder jeg ligesom min mor).
    Øvelse fordi: dels skal der være en vis mulskelkraft, udholdenhed og smidighed til stede for at styre saven i længere tid, dels skal der være nogen rutine før det lyder smukt.
    Det første halve år øvede jeg mindst én time om dagen, men har nu sat det ned til ca. en halv.
    Da saven efter min mening ikke er et alene-instrument, er det vigtigt at have nogen (eller noget) at øve med; her er en CD-afspiller (eller båndafspiller eller gramofon) en pragtfuld ting, for den er der altid, når det passer dig. Find nogle melodier, som du mener egner sig til sav (det handler om toneleje og tempo), og gå så i gang med at spille sammen med dine favoritter.

    Blandt mine favoritter kan nævnes:
  • Rolf Karlsson: Alperosen.
  • Povl Dissing: Du lille svale
  • Peter Abrahamsen: Fagre blomst på bjergets side
  • Elvis Presley: Are you lonesome tonight
  • Percy Sledge: My Special Prayer
  • Svend Lundvigs Orkester: Det er så yndigt at følges ad




  • Copyright © Erik Gotfredsen